Az Ószövetségi történelem tanításai mai nemzedékünknek

00:06 Vi er klar til affyringen. 00:35 Velkommen til Rumsnak, hvor vi denne gang er taget en tur til Ungdommens Folkemøde og optager foran et sprit levende publikum. 00:47 Tak for det. Og hvis man synes, man kan høre en lille smule stemning af telt, og måske også lidt senere regngråber, der falder på teltduen, så er det altså, fordi vi er ude i virkeligheden. I den her episode af Rumsnak, der har vi fået besøg af en god ven af podcasten, og vi skal høre om, hvor rumfart befinder sig henne lige nu, og hvilken rolle Danmark spiller i europæisk og global rumfart. 01:12 Ja, og den her ven af Rumsnakken er selvfølgelig Andreas Mogensen, der er astronaut ved den europæiske rumorganisation ESA. Og så har du også været med i Rumsnak flere gange. Du var faktisk vores allerførste gæst nogensinde, da vi startede podcasten. 01:24 Og vi har meget, vi skal tale med Andreas om, så jeg synes bare, vi skal komme i gang. Jeg hedder Anders. 01:29 Og jeg hedder Tina. Velkommen til Rumsnak Live fra Ungdommens Folkemøde. 01:39 Et utroligt velopdraget publikum herude. Vi befinder os i en tid, hvor rum- og rumforskning fylder stadig mere i vores hverdag, og hvor geopolitik samtidig gør masser af de her aktiviteter ret komplekse, både når det handler om private satellitnetværk og store rumteleskoper og drømme om at bygge, baser på månen og mars. Og det er noget af det, vi skal tale om i dag. Hvilke muligheder og hvilke udfordringer, der eksisterer i en tid, hvor rummet på den ene side er i fokus, som aldrig før, men hvor der samtidig også er en masse både tekniske og politiske og samfundsmæssige forhindringer på vejen mod at opfylde alle de her rumdrømme. 02:16 En af dem, der helt bogstaveligt og efter mange år i rumbranchen har det store perspektiv på udviklingen og de danske, europæiske og globale rumaktiviteter, det er naturligvis astronaut Andreas Mogensen. Andreas, velkommen tilbage til Rumsnak. 02:29 Tusind tak. 02:30 Giv ham lige en hånd. 02:36 Andreas, du er jo, som de fleste nok ved i hvert fald her i teltet, astronaut. Men når en astronaut ikke fisser rundt omkring jorden og er på mission på rumstationen, så arbejder du til dagligt nede i Kølm på ASOS Astronaut Center, og hvad laver du egentlig der? 02:52 Jeg har været tilknyttet astronautcenteret i Kølten i Tyskland, siden jeg startede i 2009, og størstedelen af den tid har jeg selvfølgelig været i gang med træning og forberedelse. Men for lidt over et års tid siden, så blev jeg chef for det, vi kalder vores Human Exploration Group, og det vil sige, at jeg blev chef for... 03:11 Ikke alene det europæiske astronautkorps, men også astronautcenteret og alle de aktiviteter, der foregår dernede. Så det er selvfølgelig daglig ledelse af astronautcenteret, men så også strategi og planlægning og fremtidige missioner, og hvad vi skal i Europa inden for bemandet rumfart. 03:30 Og vi havde en diskussion tidligere, så når man kalder sig astronaut, som du gør, hvornår kan man gøre det fra? Er det jo ikke bare, for man har været i rummet, vel? 03:37 Nej, men det her er en... 03:40 Meget stor diskussion blandt mange mennesker. Altså i Europa, der siger vi, at når man er blevet valgt som astronaut, så er man astronaut. 03:47 Ja, så du har været astronaut siden 2009? 03:50 Ja, det kan man godt sige. 03:52 Og som du er inde på, så har du fået nogle nye opgaver også i løbet af de sidste par år. Men prøv lige at fortælle lidt mere om turen fra da du startede som astronaut, hvor fokus meget har været på netop at skulle i rummet, og så til i dag, hvor du også tager videomøder og lægger strategier og har folk, du skal styre og sådan noget. 04:14 Jeg blev valgt i 2009 sammen med fem andre unge europæer fra Tyskland, Italien, Frankrig og Storbritannien. Og vi gik så i gang med en grunduddannelse som astronaut nede på Astronautcenteret i Tyskland. 04:30 i cirka et års tid, lidt over et års tid, og så ellers, jamen så trænede vi og håbede meget på at få vores første mission, og i mit tilfælde, så kom jeg på min første mission i 2015, faktisk blev jeg sendt op, det huskede du mig lige på Tina, den 2. september, det var jo i går, at jeg havde jubilæum, det er rigtigt, ja. 04:54 Det var en relativ kort tur på 10 dage, hvor jeg blev sendt op med det russiske Soyuz-fartøj fra Baikunur i Kazakhstan op til den internationale rumstation. Og det var jo en kæmpe, kæmpe oplevelse. Så snart jeg landede, så vidste jeg, at jeg gerne ville afsted igen. 05:10 Og det vil sige, at jeg fortsatte med at holde mig aktiv og forberede mig og træne mig. Jeg blev så sendt til Houston til NASA's Johnson Space Center, hvor jeg var integreret i NASA's astronaut corps og fungerede som ESA's forbindelsesled til NASA derovre. Og der endte jeg så med at være i otte år, indtil jeg blev sendt op på min anden mission i NASA. Og så bliver vi jo lige nødt til at spørge, om der er flere ture i kalenderen for Andreas Mogensen? 05:49 Jeg kunne virkelig godt tænke mig at komme afsted igen. Det kunne jeg. Altså, det er en kæmpe, kæmpe oplevelse. Og jeg kunne især godt tænke mig at komme til månen. Det er jo det, vi arbejder hårdt hen imod nu. At kunne sende astronauter tilbage til månen igen. Og om jeg får en mulighed, det er svært at sige. Altså, ISA har jo... Vi har så... Udvalgt et nyt hold af unge astronauter i 2022. Fem nye europæer, der alle sammen er trænet og klar til at komme på mission. Faktisk den første fra det hold, Sophie, er ombord på rumstationen. 06:23 I øjeblikket hun er på vej til også at have afsluttet en seks måneder lang mission. Hun var på sin tredje rumvandring. I den første her for to dage siden. Noget jeg jo ikke nåede på min mission. Det blev jo aflyst dagen før jeg skulle have været på rummebremter. Så hun er deroppe nu, og Isa har jo været klar at sige, at alle de missioner, vi har til ISS, det skal det nye holde astronauter på. Og hvis der så kommer... Missioner til Månen, så er det jeg og mine kollegaer fra 2009, der skal på Månen missioner. 06:56 For der er tanken, at man har brug for erfarne astronauter. Men altså, jo mere tid der går, jo flere af de her unge nye astronauter er jo så også erfarne nok til at komme til Månen. Så snart Sophie vender tilbage til jorden her om en måneds tid, så står hun også klar til at tage til Månen. Så der bliver hård konkurrence. 07:13 Lad os jo i alle omstændigheder håbe, at det bliver før alle de unge mennesker her bliver astronauter og kommer til at stå foran dig i køen også. Nå, lad os prøve at skifte lidt perspektiv. 07:22 Ja, fordi noget af det, vi jo gerne vil kigge på, det er at kigge på rumfarten og hvordan den har udviklet sig gennem de sidste 20 år. Så hvis vi tager det lidt større perspektiv. Nu har du fulgt europæisk rumfart tæt i mange år. Hvordan ser du dig? Hvor har de største forandringer været i de seneste 20 år? 07:42 Jamen altså, der er generelt sket en enorm udvikling inden for rumfart. Det er der. Og det er sådan set på alle områder. Altså først og fremmest så er rumfart jo blevet en del af vores infrastruktur. Altså det vil sige, det er noget vi bruger dagligt og i mange tilfælde, uden at vi sådan set er klar over det. Og det er jo takket være de her enormt store netværk af satellitter, vi har i kredsløbet om jorden, Så lidt og både til telekommigration, hvor der jo også er sket en enorm ændring med Starlink, der har vist sig at være enormt stor betydning, og også geopolitiske, altså i krigen i Ukraine og Rusland. 08:26 Og derfor er vi i Europa også nu i samarbejde med EU i gang med at udvikle et europæisk pendant til Starlink, noget der hedder Iris Squared, som netop også skal sikre global og sikre kommunikation for Europa. Og det er jo for eksempel af enormt stor betydning også her i Kongeriget i Danmark, hvor vi også har et ansvar på Færøerne og på Grønland og i Arktis generelt. Netop kommunikation på Grønland er... 08:55 meget besværligt, fordi man har meget små isolerede bygder rundt omkring, hvor man ikke kan lægge kabler. Og der er et satellitbaseret netværk meget vigtigt for at sikre kommunikation, både telefon, men også internetforbindelser. Men så er spørgsmålet, tør man at hænge sig op på et amerikansk virksomhed, eller skal der være noget statsligt netværk, som EU og Danmark styrer? 09:24 Ja, så man kan godt sige, at rumfarten er rykket ind i vores hverdag. Hvad tænker du, hvis vi så, nu snakkede du meget om EU, altså alt det her satellitnetværk osv. Danmark netop også har en brug, altså der er jo virkelig brug for, at man har de her netværk. Men hvad med Danmarks rolle? Altså fordi tilbage i 2009, da du blev valgt som astronaut, kan man jo ikke kalde Danmark en rumnation som sådan? Det var i hvert fald lidt i det skjulte, ikke? 09:47 Jo, men det der er sket i Danmark, det afspejler også den generelle udvikling inden for rumfartsindustrien. Altså vi er blevet meget mere opmærksomme på, hvordan rumfart kan spille en afgørende rolle. Ikke kun når det kommer til kommunikation, men også for eksempel navigation. Og det er jo ikke kun at finde ud af, hvor man er. Sådan et navigationssystem som GPS, og nu har vi så et europæisk system, der hedder Galileo, som faktisk er på nogle måder langt bedre end GPS. 10:16 Hovedsignalet er jo et tidssignal, så det er den mest præcise tid, du har, og det bruger vi også inde i finansverdenen. Når du skal lave finansielle transaktioner, så er det også baseret på salitnavigation. Og så som noget helt nyt, så har vi jo netværk af jordobservationssatellitter, der også gør det muligt at overvåge, ikke kun miljøet selvfølgelig, som vi jo er meget interesserede i, men også alt fra skibstrafik til flytrafik til naturkatastrofer, menneskeskatastrofer, flygtningestrømme. 10:49 Også sådan noget som præcisionslandbrug, altså hvor landmænd kan gå ind og nærstudere deres marker og se, hvilken del af marken har egentlig behov for, og blive vandet, og hvilken del af marken har behov for at blive måske sprøjtet med pesticider. Så på den måde kan man arbejde langt mere effektivt, end man kunne før. 11:10 Der er åbenligt, som du siger, kommet mere fokus på... Altså den kommersielle side af rumbranchen, og det kan vi også lige vende tilbage til lidt senere, men jeg var lidt nysgerrig på, hvor forskningen er henne. Om den har udviklet sig de knap 20 år, du ligesom har fulgt med, fordi en stor opgave for dig som astronaut på ISS er jo også at udføre forskning. Så på den måde er det selvfølgelig fokus også for dig, selvom dit primære arbejdsområde er den bemandede rumfart. Men hvordan ser du fokus på forskning igennem den her periode, hvor du har været tilknyttet? 11:45 Den internationale rumstation har jo været et fremragende laboratorie, hvor vi har kunnet lave rigtig meget spændende forskning. Og også forskning, der har gjort os klogere på, hvad det vil sige at bo og arbejde i rummet. Og det har jo bl.a. takket været den forskning, at vi nu er klar til at vende tilbage til månen. Og denne gang bliver det forhåbentlig ikke bare korte missioner, men altså missioner, hvor vi vil etablere en månebase, hvor astronauter kan bo og arbejde i et halvt år af gangen, for eksempel ligesom de gør på den internationale rumstation. 12:20 Og lad os så lige vende tilbage til det der med det kommercielle, fordi det er jo en del af branchen, som er, jeg skulle lige til at sige eksploderet, det er sådan et farligt ord at bruge i den her kontekst af raketter og sådan noget, men som er blevet voldsomt meget større i løbet af de sidste par, måske 10 år. Hvordan ser du den fremkomst af den kommercielle rumfart? 12:38 Jamen det har været utrolig spændende at se, især fordi private aktører har ofte lidt mere frihed til at være innovative end de statslige organisationer, og det ser vi jo især med firmaer som SpaceX, der har virkelig været innovativ, når det kommer til raket-teknologi. Altså, havde du spurgt mig for 20 år siden, om vi ville se raketter, der landede tilbage på jorden og blev genbrugt helt op til 30 gange, så havde jeg sagt, nej, det kommer nok ikke til at ske. 13:09 Men det har SpaceX jo opnået, og det har jo gjort det langt billigere at sende noget ud i rummet, og det vil sige... Det er så også en af årsagerne til, at rumindustrien vokser så kraftigt, fordi så snart du sænker prisen og gør adgangen lettere for flere aktører, så får du også en vækst. For 20-30 år siden var sat lidt og ofte på størrelse med en stor bil eller en bus, Og det tog ofte 10-15 år at udvikle sådan en satellit, og den var dyr, og den skulle gennemtestes, for hvis der var fejl, så havde man mistet den her enorme investering. 13:47 I dag, der kan du bygge meget små satellit, altså helt ned på de her CubeSats, hvor selv studerende kan blive involveret. Og det vil sige, at du kan bygge dem langt billigere, du kan bygge dem på et år, halvandet år, sende dem i rummet. Hvis der opstår fejl, jamen så sender du en ny op i stedet for, ikke? 14:06 Og nu nævnte du lige SpaceX, og der er ikke nogen tvivl om, at det firma har drevet meget af den udvikling, eller i hvert fald stået i front af den. Vi er jo så småt ved at komme lidt op i gear også her i Europa med noget, der hedder European Launcher Challenge, blandt andet som giver penge til raketvirksomheder, men de er jo stadigvæk sådan lidt i den spæde start. Hvor meget tror du på, at det lykkes at lave noget, ligesom vi har et Iris Squared og et Galileo-netværk, som kan konkurrere med Starling så på raketsiden? 14:36 Altså jeg synes, vi har ikke været ambitiøse nok i Europa, men der synes jeg også, jeg kan mærke en ændring. Altså vi har indset, at vi i Europa har behov for at mestre nogle af de her nøgleteknologier. Både når det kommer til satellitkommunikation, navigation og jordobservation, men også når det kommer til raketopsendelser. Altså vi har behov for... at kunne sætte nogle europæiske mål, og så selvstændigt at kunne opnå de mål. 15:06 Det er en erkendelse, der er kommet inden for de sidste par år, synes jeg. Så jeg glæder mig meget til at se den udvikling, der kommer i de næste 5-10 år. 15:16 Ja, noget af den her udvikling, der så også har været, er jo også fordi, der er begyndt at komme sådan lidt knæs internationalt med nogle af de samarbejdspartnere. Hvordan tænker du, når du ser de her internationale samarbejder, altså ser det lidt lyst ud, også i forhold til, at vi ser, at der bliver mere og mere nationalt, det bliver kommersielt, det kan måske være svære at arbejde globalt i forhold til, hvad man har gjort før? 15:37 En af de vigtigste ting, vi har lært fra den internationale rumstation, det er, hvor stærkt vi står, når vi står sammen. Det internationale samarbejde har virkelig været afgørende for, hvad vi har kunnet opnå på rumstationen. Så det er helt klart, at det samarbejde vil fortsætte, især når det kommer til Artemis-missioner til Månen. Det er dyrt og kompliceret at sende astronauter til Månen. Samtidig er der rigtig mange, der gerne vil deltage og samarbejde, så der kommer vi til at samarbejde internationalt. 16:09 Samtidig har vi nu 25 års erfaring fra den internationale rumstation, og det vil sige, at vi har en ret god viden om, hvad det kræver, og derfor vil vi gerne overlade de aktiviteter, der foregår i kredsløb om jorden til private aktører. Derfor håber vi, at når den internationale rumstation bliver pensioneret inden for de næste par år, at der så er et privat virksomhed, som så vil drive en privat rumstation, hvor ESA, NASA og de andre statslige aktører kan lege sig ind eller købe en billet. 16:40 Fordi det er også meget klart, at vi gerne vil fortsætte med at lave forskning og teknologiudvikling i rummet, altså i vægtløbs tilstand, og der er det jo selvfølgelig langt lettere at gøre det i kredsløb om jorden, kun 400 km væk, i stedet for at gøre det helt ude på månen, der må jo være 380.000 km væk. Men fordi vi netop har den her erfaring, så mener vi, at nu kan private aktører overtage der, og så kan vi så fokusere på månen sammen med bl.a. NASA. 17:09 Og det tænker du, det er et samarbejde, der vil være rigtig godt. Nu har vi jo set sådan her over det sidste år, at måneplanerne fra NASAs side af jo har været ændret af nogle omgange. Hvad betyder sådan noget for samarbejdet? Altså kan man stole på sin samarbejdspartner, og er det bare go ahead, eller bliver man lidt mere forpasselig med nogle ting? 17:26 Men jeg skal vil sige to ting. For det første, altså jeg synes i for lang tid, der har vi i Europa været juniorpartneren, hvor det ligesom er NASA og Amerika, der har sat dagsordenen, og så har vi følget med, fuldt med undskyld, Og det har gjort, at samarbejdet har været lidt skævt. Jeg mener, at et samarbejde er langt stærkere, når partnerne er mere ligeværdige. Og der håber jeg meget, at vi i Europa nu for eksempel vil gå ind og udvikle et europæisk rumskib, der kan sende astronauter i kredsløb om jorden for eksempel. 18:02 Fordi så kan vi gå ind i det samarbejde med NASA på lige fod, og det tror jeg er vigtigt at vil styrke samarbejdet generelt. Samtidig så har vi så også indset, altså på grund af de ændringer, der er sket i de sidste par år, som du nævner, bl.a. Gateway, der er jo blevet aflyst. Så har vi så indset, at vi er blevet nødt til at kunne sætte nogle europæiske mål, og så bygge den teknologi, der skal gøre det muligt for os at opnå de mål, og så samtidig tillade os at samarbejde med NASA. 18:33 Et godt eksempel, når det kommer til Måne, det er jo, at vi nu er i gang med at udvikle en ubemandet lander, altså et rumskib, der kan lande ubemandet på Månen, og så fragte helt op til halvandet tons grej til Månens overflade. 18:49 Og grunden til, at vi gerne vil gøre det, det er jo, fordi vi har en masse europæiske videnskabelige forsøg, og også forskellige teknologier, robotter, rovers, som vi gerne vil sende til månen, som så kan udforske månen. Samtidig så kan vi bruge den her Argonaut Lander, som den hedder, den kan vi så bruge for eksempel i Artemis-regi til at levere halvandetons proviant eller andet grej. som astronauterne på Artemis-motioner har brug for. Så på den måde indgår vi i Artemis-samarbejdet, men hvis nu Artemis skulle blive aflyst af en eller anden årsag, så kan vi stadig bruge Orgonaut til at lande videnskabelige payloads på månens overflade, som gør det muligt at udforske månen ved hjælp af robotter. 19:30 Og nu var der jo netop et reset, eller et omsæt, eller hvad man kan sige, på Nasers plan, og ting blev rykket rundt og sådan noget. Hvad er timelinen lige nu for, at vi får de næste mennesker på måneds overflade, og måske også den første europæer på måneds overflade? 19:47 Det er jo et godt spørgsmål. Vi havde jo her i april måned Artemis 2 missionen, der fløj rundt om månen for at teste Orion-rumskibet. Lidt ligesom Apollo 8 i 1968 gjorde det. Og så kigger vi frem mod Artemis 3 missionen, der lige nu er planlagt til næste sommer. Der er lidt usikkerhed om, om de når det. Fordi tanken med Artemis 3, det er, at den skal teste de landingsfartøjer, som rent faktisk skal lande på Månes overflade. 20:18 Orion-rumskibet skal jo bare fragte astronauterne mellem Jorden og Månen. Og så skal der så et andet rumskib til at lande på Månen. Og det er et rumskib blandt andet bygget af, eller det er Starship bygget af, SpaceX og så også Blue Origin er også i gang med at bygge deres men der vil man gerne teste sammenkoblingen og så teste landingsfartøjet i kredsløb om jorden inden man rent faktisk tester det ude på Monix så man er sikker på at det virker og det er hovedformålet med Artemis 3 missionen Håbet er også, at de skal teste den rumdragt, som man skal bruge, når man skal ud på rumvandring på måneds overflade. 20:57 Og hvis Artemis 3-mission bliver en succes, så håber man meget på at lande de første astronauter på månen i 2028. Men jeg vil sige, at det er meget, meget ambitiøst. Og jeg tvivler lidt på, om vi når det. Men det er sådan set også lige meget i min mening i hvert fald, om det bliver 2028 eller 2029 eller 2030. Altså inden for de næste fire år, så tror jeg, vi kommer til at se... 21:21 Det vil du godt sætte penge på. 21:23 Det tror jeg, at der skulle virkelig gå noget galt, hvis vi ikke skulle nå det inden 2030. 21:27 Nu er det jo altid sjovt at snakke rummissioner, og det vækker jo fantasien og fascinationskraften, og det er også vigtigt at tale om, og drømmen om at stå der med støvler i støvet. Men som vi har snakket om, så er det jo også et projekt, som er internationalt, og med mange forskellige spiller, og nogen er offentlige, og nogen er kommersielle osv., Og i de her tider, så bliver det ikke mindre kompliceret. Så nu har Jared Isaacman over i NASA lavet lidt om på planerne, og der har været så noget tvivl om, at nogle europæiske aktører kunne levere det, de egentlig havde lovet at skulle levere, og så videre. 22:04 Bliver de her planer, altså risikerer de at blive skubbet, også på grund af samarbejder, ikke bare på grund af missionsteknologi og sådan noget? 22:16 På nuværende tidspunkt, så synes jeg, at Artemis missionerne er på en ret god retning. Vi er jo allerede involveret fra europæisk side igennem det europæiske servicemodul, som er jo en integreret del af Orion-rumskibet. Det NASA bygger jo selve kapselen, hvor astronauterne sidder, og så her i Europa bygger vi servicemodulet, som sidder bag på kapselen, som indeholder alle de tekniske systemer, som gør det muligt rent faktisk at flyve frem og tilbage mellem jorden og måden. 22:50 Det vil sige, at det er raketterdyserne, det er brændstofstankene, det er ildtankene, det er solpanelerne, det er batterierne, alt det tekniske, det leverer vi. 22:58 Det er alt det, der holder astronauterne i live faktisk på den tur, ikke? 23:01 Præcis, ja. Og der har vi jo det, der skal til for at... 23:09 I hvert fald at rejse til månen. Det vi mangler lige i øjeblikket, det er jo så landingsfartøjerne. Men forhåbentlig så bliver de testet her i løbet af næste år under Artemis 3. Og forhåbentlig så fungerer de som planlagt. Men der er jo det her nye netop, at de her landingsfartøjer er bygget af kommersielle virksomheder som SpaceX og Blue Origin. Og det er jo lidt en ny måde at samarbejde. Vi har jo et samarbejde på rumstationen, der har vist sig at fungere rigtig, rigtig godt, og det håber vi selvfølgelig også fortsætter under ordemismissionerne. 23:48 Når man så har kommersielle aktører til noget, der er så missionskritisk som at kunne lande på månen, hvor åbne er de om den teknologi, de udvikler? Fordi indtil nu har der været åbenhed om meget teknologi på kryds og tværs mellem de store rumagenturer, men lige pludselig bliver det også forretningshemmeligheder og big business, der er i det her. 24:11 Det er selvfølgelig rigtigt. Der er jo kommet et nyt aspekt, og det er jo intellectual property, fordi virksomhederne, der udvikler deres egen teknologi, er jo også selvfølgelig interesseret i at drage konkurrencefordel, så de kan udkonkurrere andre virksomheder. Så det er jo et nyt aspekt, men det betyder jo også, at der vokser en industri, fordi de her virksomheder kan gå ud og sælge eller bruge deres teknologi på andre markeder. Og det ser vi jo netop med SpaceX og deres Falcon 9-raket, der jo oprindelig var udviklet til NASA-missionen og til rumstationen, som nu er blevet en raket, alle bruger til at sende deres Sarditer ud i rummet. 24:55 Jeg kunne godt tænke mig lige at vende tilbage til noget vi kort ventede tidligere efter at du snakkede om ISS som jo har faret 25 år siden sidste år var det ikke? 25:04 Jo altså det kommer an på hvordan man starter med et telt det første modul blev jo sendt op helt tilbage i 1998 og det er jo lidt vildt at tænke på fordi der er jo altså sket meget når det kommer teknologi siden 1998 så der er nogle moduler Hvor mange er født efter 1998 herinde i teltet? 25:26 Nogle gange har man den her idé om, at rumteknologi må være det nyeste, mest højteknologiske, men når du så kommer op til rumstationen, så ser man altså noget meget gammeldags, næsten 80'er teknologi, og det er lidt sjovt at se. Men det første hold, det vi kalder Expedition One, De flyttede, ja, faktisk ombord på min fødselsdag i 2000, den 2. november 2000, der ankom Expedition One til rumstationen. Og lige siden den dag, der har den været permanent bemandet. Så det vil sige, ja, i 25 år, sidste år. 25:59 Og spørgsmålet var egentlig, det er det store internationale samarbejde, det er ligesom det store lys i lavkagen, hvis man tager de briller på, ikke? Og så snakkede du om håbet om, at der kommer nogle private aktører, varester og de andre, som skal have stationer deroppe. Men kan du forestille dig noget tilsvarende stort internationalt samarbejde? Fordi vi har ganske vist Artemis, men jeg synes, det knager lidt i furene rundt omkring på det, hvis man kigger på det. 26:29 Ligger der stadigvæk potentiale for det der store internationale samarbejde, eller hedder det Kina, ESA og NASA? 26:37 Nej, jeg tror stadigvæk, at internationalt samarbejde kommer til at spille en meget vigtig rolle. Og jeg tror også, vi kommer til at se det på Artemis. Planen er jo nu, efter at Gateway-rumstationen blev aflyst, at vi skal bygge det, NASA kalder en moonbase. Altså en bemandet base på moons overflade. Og det kommer til at blive et kæmpe projekt. Og vi ser jo... Nu ved jeg ikke, hvor mange lande, der har underskrevet det, NASA kalder det Artemis Accords, men netop en aftale om at samarbejde. 27:15 Så det bliver et stort internationalt samarbejde, det gør det. Men på grund af, at Gateway lige er blevet aflyst, og vi lige har ændret planerne til Moonbase, så er der lidt... 27:28 uvidshed omkring, hvordan samarbejdet bliver strukket sammen, men jeg er sikker på, at det bliver et stort internationalt samarbejde. Altså for at nævne nogle ting, Italien for eksempel har jo talt om at bygge et af beboelsesmodulerne på måneds overflade. Japan vil bygge en pressurized rover, altså en bil, Nærmest en habitat med hjul på, så man så kan køre rundt og udforske månen. De forenede arabiske emirater er jo også en del af det, og vil udvikle teknologi til Moonbase. Så det bliver et stort internationalt samarbejde, det er jeg sikker på. 28:00 Måske ikke så meget Kina og Rusland, men de fleste andre. 28:04 Ja, der er lidt et kapløb mellem Amerika og Kina i øjeblikket om at være den første til at lande på månen igen. Ja, det må man sige. 28:14 Så vi startede her med at kigge 20 år tilbage og se på udviklingen. Så hvis vi skal prøve at tage fremtidsbrillerne på, og nu ved jeg godt, det er altid svært at spore om fremtiden, men lad os sige 20 år fra nu. Altså, hvordan er rumfart, og hvad håber du for europæisk rumfart på det tidspunkt? 28:32 Jamen altså om 20 år, der håber jeg virkelig, at vi har først og fremmest et europæisk rumskib til astronauter, så vi kan sende astronauter i kredsløb om jorden op til en af de her kommersielle rumstationer, der forhåbentlig også eksisterer. Så Forhåbentlig er der et økosystem i kredsløbet om jorden, hvor private virksomheder har private rumstationer, men at vi så i Europa har et europæisk bemandet rumskib, som vi kan sende astronauter til og fra de her rumstationer. 29:02 Samtidig håber jeg, at vi har en base på månen, hvor astronauter fra hele verden kan udføre forskning og udforske månen. Og så håber jeg også, at vi så småt er gået i gang med at gøre os klar til at rejse videre til Mars. Det gør jeg, fordi Mars er målet. Første skridt er målen for at blive lidt klogere på, hvordan man overlever i længere tid i rummet, længere væk fra jorden. 29:31 og også udvikle noget af den robuste teknologi, som skal gøre det muligt at rejse til Mars. Men vi er alle sammen mere eller mindre enige om, at målet det er Mars, og det er målet simpelthen fordi Mars er, eller har i hvert fald før i tiden, været en levende planet, ligesom Jorden i dag er en levende planet. Det vil sige, der har været sandsynligvis, eller næsten med sikkerhed, har der været flydende vand på overfladen af Mars, det vil sige floder, søer, og måske endda et stort hav på den nordlige halvkugle. 30:00 Og det er spændende, fordi vi mener, at vand er en af betingelserne for liv, så der har måske også en gang været liv på Mars, og nu tænker jeg ikke på små grønne rumvæsener, men altså mikroorganismer, bakterier osv. Og det er jo det helt store spørgsmål, vi beskæftiger os med inden for rumforskning, det er, er der liv derude, eller er vi... Eller er jorden det eneste sted, hvor der findes liv? Og Mars er et opblagt sted at lede efter liv. Og det er derfor, vi gerne vil der til. Der er bare så det, at en Mars-mission er rigtig kompliceret. Altså det tager seks til otte måneder at rejse dig til. 30:34 Så skal man vente på Mars, mens Mars og jorden bevæger sig ind i den rigtige position, før man kan rejse hjem igen. Det vil sige, at man ikke bare kan rejse til Mars og så tilbage igen. Når du først er ankommet til Mars, så skal man vente på Mars i helt op til halvandet år, før man kan tage den her seks måneder lange tur... 30:50 Og det betyder en tur og retur til Mars. Det er sådan to og et halvt år, man er væk. Så man er virkelig alene, når man først er taget afsted. Og det vil sige, man kan ikke bare få nye forsyninger tilsendt, ligesom man kan på rumstationen. 31:07 Forsyningsfartøjer, der sender ikke alene mad og vand derop, men også reservedele, fordi ting har det jo med at gå i stykker, også i rummet. Det er jo mekaniske og elektriske systemer, der holder sådan en rumskib flyvende, og de har det med at gå i stykker, ligesom de er her på jorden, så man skal skifte dele ud. 31:28 Og på rumstationen, også på månen, der kan man altså få forsyninger fra jorden, men det kan man ikke på en Mars-mission. Så enten skal man have rigtig mange reservedele med, eller også skal man have systemer, der er meget robuste og ikke går i stykker. Eller måske så skal man have en 3D-printer, så man selv kan printe de reservedele, man har behov for. Og det er jo blandt andet noget, vi startede med at teste på rumstationen under min vision. Jeg har installeret en 3D-printer til metal, og vi har printet de første metalstykker deroppe, og de er nu blandt andet her i Danmark på DTU, hvor de bliver testet for at undersøge, hvor stærkt er metal egentlig, når man printer det i rummet under virkelighedstilstand. 32:11 Ja. 32:13 Her til sidst, Andreas, nu sidder vi og kigger, lad os sige, cirka 20 år ud i fremtiden, og det kan jo være, at der er nogle af dem, der er til stede her i teltet i dag, der når at blive astronauter og komme med på dimensioner til den tid. Men nu sidder vi jo også på Ungdommens Folkemøde, hvor der også er masser af diskussioner om væredygtighed og demokrati og en masse andre ting, der jo også på en eller anden måde relaterer sig til vores fælles beslutninger om, hvad vi vil med med teknologi, med missioner ud i rummet. Så det store spørgsmål er, hvad vil du anbefale, at de her unge mennesker, og også måske et par knap så unge mennesker i teltet, gøre de næste 10, 15, 20 år for at kunne involvere sig, måske blive en del af det, men også være med til at beslutte, hvad det er, vi gerne vil som samfund i forhold til rummet, rumfart og rummissioner? 33:04 Jamen der er sådan set næsten ikke noget, man ikke kan læse på universitetet, som gør det muligt at arbejde i rumindustrien. Altså selv hvis du læser jura, vi har jo behov for rumjurister. Det er faktisk også noget, man kan læse. Rumjura, der er masser af juridiske spørgsmål deromkring, ud over alle de tekniske og forskningsmæssige, som man altså... Vælg det, man synes er mest interessant, og så er der rig mulighed for at beskæftige sig med rumpart i fremtiden. 33:35 Private virksomheder kommer jo også til at spille en større rolle. Formentlig er der spændende ressourcer, vi kan udvinde på månen og på asteroider. Og der er masser af virksomheder, der så småt er gået i gang med at undersøge business cases, så hvis man er interesseret i entreprenørskab og business, så er det jo også en mulighed at beskæftigere sig med rumfart, hvis man læser det. Rummet er for alle. Jamen rummet er blevet en integreret del af vores hverdag, og det er jo det, der er så spændende. Vi bruger det hver dag uden ofte at være klar over, at vi rent faktisk bruger det. 34:10 Jeg tænker, det er en god afslutning, Andreas, men nu laver vi lige en afsrum, og jeg synes, skal vi virkelig give Andreas en kæmpe hot? 34:22 Og med det er Rumsnak Live landet for denne gang. 34:25 Men vi vender selvfølgelig tilbage snart igen, når vi er klar med en rumnyt i næste uge med masser af historier fra hele universet. 34:32 Og hvis man i ventetiden gerne vil vide mere om Rumsnak, så kan man finde os på Facebook, Instagram, YouTube, TikTok og LinkedIn. Og man kan selvfølgelig læse meget mere om os på vores hjemmeside rumsnak.dk. 34:41 Og hvis man har spørgsmål eller kommentarer til os her på redaktionen, så kan man skrive en mail til info-rumsnak.dk. Man kan også skrive til os på vores sociale medier selvfølgelig, hvis man har spørgsmål. 34:51 Og husk også, at hvis du synes, det har været spændende at lytte til Rumsnak, så er du meget velkommen til at dele med familie, kolleger, venner og andre rumnørder derude. 34:59 Rumsnak er støttet af Novo Nordisk Fonden og bliver produceret af Potlab. 35:02 Og nu er det jo en Rumsnak Live her fra Ungdommens Folkemøde, så vi skal også lige have en runde med noget særligt tak. Først tak igen til dig, Andreas Mogensen. Og så et stort tak til Ungdommens Folkemøde for at have os på besøg. 35:23 Og så sidst, men absolut ikke mindst, stort tak til jer, der kom og lyttede med. 35:31 Jeg hedder Anders Høgh Nissen. 35:32 Og jeg hedder Tina Ebsen. Tak for denne gang.